Integrationshuset har nedenstående personalesammensætning.:

  • Leder
  • 4 kontaktpersoner
  • 2 nattevagter
  • En socialfaglig konsulent

Den daglige leder har det overordnede ansvar for, at huset fungerer – både i forhold til økonomi, personalets velbefindende og vores borgeres trivsel. Derudover kan den daglige leder i visse tilfælde inddrages i arbejdet sammen med de enkelte beboere.

Kontaktpersonerne er uddannede socialrådgivere og pædagoger. De har særlige kompetencer til at støtte beboerne i forhold til andre myndigheder, ligesom alle fire kontaktpersoner har erfaring i at arbejde med målgruppen.

Nattevagterne har som primær opgave at være til stede – både i forhold til sikkerhed og i forhold til at der altid er en ressourceperson tilstede i huset, hvis der skulle opstå et behov for råd og vejledning, eller en støttende samtale i ydretimerne.

Socialfaglig konsulent er med til at sikre udvikling af arbejdsmetoder inden for Integrationshuset. Derudover arbejder vores konsulent med udarbejdelse af relevante dokumenter, kontakt med handlekommuner, deltagelse i møder med samarbejdspartnere, og slutteligt er det den socialfaglige konsulents ansvar at sikre, at Integrationshuset altid er opdateret på gældende lovgivning.